Velkommen til det nye Beagle Kartotek

Som medlem af Beagle Klubben får du fuld adgang til Beagle Kartoteket, som er en database over alle beagler stambogsført i Dansk Kennel Klub siden 1981 - hvilket p.t. vil sige 13.134 beagler.

Vort kartotek opdateres løbende med nye registrerede hunde i forbindelse med, at opdrætterne indmelder deres hvalpekøbere i klubben. Og én gang om året, får vi leveret data fra DKK over alle de beagler - der er blevet stambogført i det forgangne år.

Her kan du søge på hele eller dele af stambogsnummer eller hundens navn. Og du kan få vist alle informationer på hunden, herunder stamtavle, indavlsgrad, udstillingsresultater og links til familiemedlemmer m.m.

Du kan også søge på alle dommere, som har dømt beagler i Danmark siden 1981 - og få vist en liste over de udstillinger de måtte have dømt - ligesom du via et link kan se udstillingsresultater - for hver enkelt udstilling vedkommende har dømt.

Du kan også generere en såkalt fiktiv stamtavle - som bruges hvis du f.eks. er ved at planlægge et kuld hvalpe, og gerne vil se hvordan stamtavlen med indavlsgrad vil komme til at se ud - med forskellige kombinationer af avlshunde.

Du får også mulighed for selv, at vedligeholde visse af disse informationer i kartoteket - bl.a. de DKK anerkendte titler hunden måtte have erhvervet.

Hidtil har beaglekartotek.dk kørt som et selvstændigt site, som du skulle have eget login oprettet til. Dette site er nu udfaset - og istedet er Beagle Kartoteket nu en integreret del at klubbens hjemmeside. Det betyder også, at når du som medlem blot er logget ind på hjemmesiden, har du også direkte adgang til Beagle Kartoteket.

Systemet er ikke 100% udbygget endnu - hvorfor der løbende vil komme nye funktioner til.

Vi håber at I vil finde stor anvendelse af det nye Beagle Kartotek.

Lidt om udregning af indavlsgrad

Du kan flere steder i Beagle Kartoteket se stamtavler - vist med en udregnet indavlsgrad på en given hund. Udregning af indavlsgrader er en yderst kompliceret affære - og kan udregnes efter flere matematiske modeller.

Der anvendes normalt 3 forskellige anerkendte modeller - hvor ingen af dem nødvendigvis giver helt samme resultat. Wright metoden fra 1922, og som er udviklet i USA - er nok stadig den mest anvendte verden over.
Tabularmetoden er udviklet i Danmark af den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, og er en videreudvikling af Wright metoden - og som i højere grad tager højde for, at der ofte kan forekomme mere end én fælles ane.

Vi har valgt at anvende tabularmetoden, som indtil videre er baseret på 6 generationer. Det slægtskab der måtte være mellem moderens og faderens familier igennem de sidste 6 generationer - bliver i modellen omregnet til en indavlsgrad i procent.

Denne procentsats er udtryk for mængden af sandsynlige homozygote gener. At et gen er homozygot betyder, at begge dets alleler består af identiske alleler nedarvet fra forældrenes fælles aner.

En parring mellem 2 helsøskende giver en indavlsgrad på 25% - hvilket også er tilfældet med far/datter eller mor/søn parring. Ved en parring mellem 2 halvsøskende får man en indavlsgrad på 12,5% - og 6,25% ved en fætter/kusine parring.

Forældredyrene til et kuld bør ikke være for nært beslægtede, og DKK tilråder derfor, at man ikke benytter en avlspartner, som resulterer i en indavlsgrad, der er større end 6,25 % (dvs. svarende til en fætter-kusine parring).

Vi gør opmærksom på at denne beregning kun er vejledende - og at den ikke nødvendigvis er 100% identisk med andre beregninger - f.eks. den der vises på DKK's Hundeweb. Det kan skyldes, at vi mangler information om en eller flere hunde i den 6 ledede stamtavle - eller at vi har flere informationer i vor beregning, end DKK har i deres på en given hund.

Forskellene optræder dog næsten altid kun, hvor der en ringe grad af slægtskab mellem de 2 forældre. Ved større grader af slægtskab - fætter/kusine eller tættere, er der meget sjældent afvigelser mellem de forskellige beregningsmetoder.

Er man i tvivl - kan medlemmer af Dansk Kennel Klub logge ind i Hundewebben på http://www.hundeweb.dk - hvor man kan tjekke om de når frem til et andet resultat. Mindre afvigelser vil under normale forhold være helt uden betydning. Er der afvigelser - vil den med den højeste indavlsgrad - oftest være den mest sigende, idet den sandsynligvis har flere aner med i beregningen.

Vær også opmærksom på, at beregningen er baseret på 6 generationer - altså to generationer længere tilbage, end der ses af den viste stamtavle. Så derfor kan der sagtens blive beregnet en indavlsgrad på en hund - selv om der ingen fælles aner fremgår af stamtavlen.

Det skal også bemærkes, at den værdi et slægtskab indgår med i beregningen af en indavlsgrad - halveres for hver generation man kommer tilbage.