Praktiske oplysninger
BeagleFunDay finder sted på DKK Esbjergs baneanlæg på Vestre Tovrupvej i Esbjerg.
Du finder et kort og kørselsvejledning nederst på denne side.
Arrangementet finder sted: Søndag den 2. september 2012.
(Kom gerne i god tid, da vi starter præcis klokken 10.00)
Prisen for deltagelse er 50 kroner per hund, som betales ved ?check-in? på pladsen.
Her får du samtidig udleveret en velkomstpakke samt program. Beløbet dækker de praktiske
udgifter i forbindelse med arrangementet.
Tilmelding til arrangementet på forhånd er nødvendig. Forvent ikke at kunne deltage,
hvis du blot møder op. Tilmelding og yderligere information fås hos Beagleklubben
Region Sydjylland v/Per Guldberg Klausen, telefon 76 11 93 94 eller via email: sydjylland@beagleclub.dk
Du kan også benytte online-tilmeldingen, som kommer til at køre på denne side, når
tilmeldingen begynder.
Du er meget velkommen til at medbringe bord og stole, samt mad og drikke til både
dig og din hund. Ideen bag arrangementet er netop, at det også skal være en hyggedag.
Drikkevarer kan også købes på pladsen og ved at købe her, støtter du arrangementet.
Medbring masser af godbidder til din hund og husk også vand til hunden samt høm-høm-poser.
Vær også opmærksom på at din hund skal være vaccineret i henhold til Dansk Kennel
Klubs regler og at du har en hundeansvarsforsikring, der også dækker i træningsøjemed.
Sådan finder du vej
Du kommer lettest til Vester Tovrupvej i Esbjerg ved at køre fra motorvejen ved
afkørsel 76 og så fortsætte et ganske kort stykke indad mod Esbjerg. Du skal forbi
planteskolen på højre hånd, og derefter til højre ad Hedelundvej. Følg derefter
kortet herunder: