Spørgsmål og svar om BeagleFunDay
At deltage i BeagleFunday er både sjovt og spændende. Men der kan være mange spørgsmål, som
rejser sig. Vi har har samlet de mest almindelige. Har DU nogle spørgsmål, så kontakt endelig
arrangørerne af dit lokale BeagleFunDay-arrangement. De svarer gerne på spørgsmål.
Skal man være medlem af BeagleKlubben for at være med?
Nej. BeagleFunDay er for alle beagler og deres familie. Målet er at skabe en hyggelig
dag for beagler og deres ejere. Men vi håber da, du efter at have været med vil
overveje et medlemskab. Men noget krav er det ikke.
Min hund løber garanteret væk!
Al træning foregår med snor på, så du kan være ganske rolig. Og foregår det uden snor, har vi sørget
for indhegning af området.
Min hund har aldrig prøvet at træne før. Kan jeg så være med?
Sagtens. Ideen er jo netop at give et indtryk af, hvilke muligheder der er for træning.
Har du lyst til at gå til træning efter at have prøvet på BeagleFunDay kan vi hjælpe
dig med at finde en træningsplads med et godt træningstilbud.
Hvorfor koster det penge?
Fordi der er nogle omkostninger forbundet med arrangementet. Og dem skal vi have
dækket, da arrangementet helst skal kunne hvile i sig selv økonomisk.
Hvad hvis jeg bare vil kigge på?
Du må meget gerne møde op som tilskuer - UDEN hund. På den måde kan du få et indtryk
af, hvad en beagle er for en race, hvis du ikke kender den i forvejen. Har du en
beagle - hvorfor så ikke lade den være med og tilmelde dig?
Min hund er i løbetid, kan jeg så være med?
Ring og lad os få en snak om det. Men er din tæve højløbsk anbefaler vi at du IKKE
møder op. Det vil stresse din egen hund helt unødigt.
Hvorfor skal man tilmelde sig?
Fordi vi af erfaring ved, at mange gerne vil være med. Og af praktiske hensyn kan
vi kun have et vist antal beagler med til arrangementet. Ellers bliver der alt for lidt plads
og meget ventetid. Derfor skal vi have styr på, hvor mange der kommer.
Hvem er instruktører?
Det er professionelle instruktører, som underviser dig og din hund. Instruktører,
der kender racen, og som derfor ved, hvordan beagler skal trænes.
Min hund bliver garanteret helt kulret og vil snakke med alle de andre hunde!
Det er sådan set helt naturligt. Tal roligt med din hund og slap af. Efter fem-ti
minutter vænner hunden sig til de mange artsfæller og I får en dejlig dag.